Juletræer
Vi producerer og sælger næsten alle typer af juletræer både formhuggede nibbede og naturgroede i alle størrelser, jævnfør prisliste.
Produktionen er hovedsageligt lagt an på rødgran af meget høj kvalitet.
Alle juletræer leveres rengjorte i bunden, nettede og på paller. juletræer over 3 meter læsses løse.
Typer af juletræer
Rødgran
Rødgran er en af de mest populære typer af juletræer. Træets kendetegn er tætte opadgående grene, der er fordelt jævnt. Træet har korte og stive nåle. Det bør først komme ind få dage før juleaften. Af hensyn til at bevare nålene på rødgran, er man særlig omhyggelig med tidspunktet for fældning, udslæbning, netning/palletering og transport.
Nordmannsgran
Nordmannsgran er det mest almindelige juletræ i Norden. Træets kendetegn er, at grenene er tættest nederst og mere sparsomme øverst og stikker lige ud fra stammen. Træets nåle er lange og bløde. En Nordmannsgran holder nålene længere end andre arter, også i stuen.
Contorta fyr
Contorta fyren bliver mere og mere eftertragtet som juletræ i Europa. Nålene sidder sammen i parvis og er let snoede. De er 3-5 cm lange og mørkegrønne. Træet er meget hårdfør.
Tips
Når du har købt dit juletræ er det en god ide at bruge en juletræsfod der kan fyldes med vand. Sav et lille stykke af bunden af træet inden det sættes op, så holder træet længere på nålene. Efterfyld senere med vand, da træet suger meget.